2017

Desværre har vi måtte tage afsked med den ene af vores lærere. Sonam mistede sin far sidste vinter og derfor måtte hjem og hjælpe til. Som afløser har vi ansat Kunzes, som har været tilknyttet Secmol (NGO støttet af DK i 90érne i f t læreruddannelse). Kunzes viser stor interesse for vores skole og er en super hjælp for Angmo, som vi har valgt at gøre til skoleleder.

Dette år drøftede vi plan og økonomi for en del reparationer på vores skolebygning - en temmelig stor udgift for os. Det skulle dog snart vise sig, at alle vores reparationer og nyanskaffelser ville blive løst på en helt anden måde.

En sen eftermiddag bemærker vi en trucker parkeret ved siden af skolen. Det var et tysk par, der på 5. år var verden rundt. De besøgte os næste dag og fortalte vores piger om nogle af deres oplevelser - geografiundervisning på et højere plan!!

Næste dag sagde vi farvel til hinanden, da deres tur gik videre til Pakistan.

MEN allerede dagen efter kom de retur og tilbød deres hjælp. Sikke et tilbud!!

Det blev til 3 ugers samvær og til meget mere, end vi havde planlagt at få lavet og i finish langt over ladakhi stil.

Der blev ryddet op på et stort område foran skolebygningen. Lavet terrasser, lavet bænke og borde i fineste træarbejde, hvor alle eleverne var involveret. De var med til at høvle, slibe og lime – bedre sløjdundervisning kunne de ikke få.

Men det stoppede ikke her. Ruth og Jürgen gik vores døre efter i limningerne, lavede lave pc-borde, fik lagt vores sparsomme vandforsyninger i rør og slanger med haner og ligeledes sørget for, at vores el blev lagt i jorden – samtidig med, at vi fik sat måler på vores elforbrug.

Nogen af jer sidder nok og tænker: Hvad med værktøj??

Det har man, når man kører rundt i en lastbil af denne størrelse og rejser så forskellige steder. Hjælp til selvhjælp er af største betydning – hvis man vil helt ud i yderkanterne af verden – og også til Ladakh.